Der findes rigtig mange forskellige typer maling på markedet, og det kan godt være rimeligt overvældende, hvis man står og skal male noget for første gang. De fleste mennesker kan komme et godt stykke ind i deres voksenliv, uden at have haft brug for, at købe og bruge maling. Det betyder så også, at man er på helt bar bund, når behovet endelig melder sig.

De fleste tænker ikke, at det kommer til at være den helt store udfordring. På overfladen virker det jo ganske simpelt og ligetil, at male en væg. Man køber noget maling, dypper penslen i det, og smører det på væggen. Når først man går i gang, så finder man dog hurtigt ud af, at det er noget mere besværligt end som så. Det er selvfølgeligt stadig en overskuelig opgave, og det er da helt sikkert noget, som alle mennesker vil kunne overskue at komme igennem. Men ved at undervurdere opgaven, før man går i gang, risikerer man at træffe nogle beslutninger, som man kommer til at fortryde senere hen. Her er specielt valget af maling noget, som mange ender med at fortryde, kort efter at de er gået i gang med at male.

Når man ikke kender specielt meget til maling, så har man nemlig ikke særligt meget at gå efter, i forhold til at vælge den rette maling. Med så mange forskellige typer maling at vælge imellem, så er man imidlertid nødt til at vælge et eller andet at bruge som pegepind. Eftersom alle de forskellige fagudtryk der står på spandene med maling lyder som et fremmed sprog, så vælger mange at falde tilbage på de faktorer, som de allerede har en god forståelse for. Farven er selvfølgeligt en vigtig faktor, og den kan de fleste håndtere uden problemer. Problemet er bare, at den eneste anden faktor, som mange nye malere vælger at bruge, er prisen. Der er ikke noget galt i at være pris-bevidst, men hvis man bare går efter den billigste maling, i den farve man nu engang har valgt, så er der god risiko for at man kommer til at fortryde det.

De billigste typer maling på markedet er nemlig ofte billige, fordi de er produceret på så sparsom en måde som muligt. Det betyder at de indeholder færre pigmenter, additiver og bindemidler. De ting lyder måske også som volapyk, men den praktiske forskel er tydelig: den billige maling dækker sjældent nær så godt, som en dyrere maling af høj kvalitet. Det betyder at du er nødt til at male væggen over flere gange. Fordi du har brug for at male så mange gange, så har du brug for at købe mere maling. Det betyder at den ”billige” maling reelt kan ende med at koste dig flere penge. Samtidig bruger du jo langt mere tid på at male, fordi hvert lag både skal males og tørres, før du kan begynde at lægge det næste. Det er derfor en god idé at holde sig væk fra den billigste maling: den er sjældent pengene værd.