I Danmark går vi meget op i, hvor travlt vi altid har. Det er blevet det moderne statussymbol: jo hårdere og længere du arbejder, jo mere status har du. Eller sådan opfatter vi det i hvert fald, når det kommer til os selv. Vi kan ikke helt lade være med at føle en smule jalousi, når vi ser en ven eller kollega der tager den med ro, og finder tid til venner, familie og hobbyer. Men i stedet for at anerkende jalousien, og stille spørgsmål ved den måde vi prioriterer ting i vores eget liv på, så skælder vi ud på dem. Vi kalder dem dovne, og overbeviser os selv om, at vi er bedre end dem, fordi vi arbejder så hårdt som vi gør.

Det hårde arbejde kan selvfølgeligt godt give gode resultater. Kigger vi på virksomheder igennem tiden, så har succes tit været et direkte produkt af hvor hårdt folk har arbejdet på at producere og sælge deres produkt. Jo flere kræfter man lagde i sin markedsføring, jo flere salg lavede man, og jo flere penge fik man ind. Her gav det altså mening at være stolt af at arbejde hårdt: det hårde arbejde kunne betale sig.

Men i dag har vi så mange systemer og software der kan assistere os med marketing, at rå arbejdskraft ikke længere er den mest effektive måde at sælge sine produkter på. I den moderne marketing verden er det dem, der handler smart, der bliver succesfulde, frem for dem der arbejder hårdt.

En person der sætter sig ind i hvordan man bruger agillic automation software, og bruger 2 timer om dagen på markedsføring, vil let kunne have en mere effektiv salgsproces, end ham der gør det hele manuelt og arbejder 10 timer om dagen. Tænk på software og automatisering som en løftestang: dine kræfter bliver flerdoblet takket være værktøjet, og derfor kan du gøre mere med mindre energi.

Det giver altså ikke mening at være stolt af, at have meget travlt. Det er ofte et tegn på, at vi har overset teknologiske muligheder der kan øge vores produktivitet, uden at tage en masse af vores tid og energi. Hvis vi lader os forføre af muligheden for at stikke næsen i vejret, og føle os bedre end de ”dovne” mennesker, så er der stor risiko for, at vi aldrig opdager hvad det er de gør, som giver dem luft i hverdagen til deres andre prioriteter. Det er langt mere produktivt at tage en lille pause, overveje hvad der findes af muligheder som kan støtte os i vores markedsføring, og så bruge dem til at have en mere effektiv marketingstrategi der ikke er afhængig af at vi sætter resten af livet på pause for at sælge vores produkter.