De fleste mennesker har en tendens til at undervurdere regntøj. Det er en skam, da forskellen på godt og dårligt regntøj virkelig er til at føle. Men når de fleste mennesker ikke tænker særligt nøje over deres valg af regntøj, så har de næsten altid kun dårlige oplevelser. Når man ikke ved, at regntøj kan være direkte behageligt at have på, så savner man det jo ikke. Man har ligesom bare givet op på forhånd, og accepteret, at regntøj altid er en ubehagelig affære.

Det handler nok om, at regntøj ikke rigtigt er noget, der har en plads i moden. Mange af vores tanker og indtryk omkring tøj kommer fra modeverdenen. Det er tidens mode der informerer mange af vores beslutninger omkring det tøj vi køber, og hvad vi vælger at tage på. Selvfølgeligt har vores egen smag og personlighed også noget at skulle have sagt, men det er altid i symbiose med tidens trend.

Regntøj har aldrig rigtigt været trendy. Det er ikke noget den typiske mode-designer bruger tid på at gøre virkeligt lækkert eller flot. Det ses mere som en pragmatisk løsning på et udbredt problem: nogle gange regner det, og vi har ikke lyst til at blive våde. Når regntøj primært betragtes ud fra denne lavpraktiske vinkel, så sætter vi ikke særligt høje krav. Det er ikke svært at lave noget regntøj der holder dig tør: det kan selv den billigste regnjakke klare uden problemer. Men hvorfor sætter vi ikke højere krav til vores regntøj end det? Selvfølgeligt skal regntøj kunne holde regnen ude, men kan vi ikke godt tillade os at forvente mere nu om dage?

Det er nemlig kun os selv vi snyder, når vi ikke er mere kræsne med vores regntøj. Problemet er, at vi ofte ikke engang overvejer, at vi kan få mere ud af regntøjet. Normalt kan moden åbne vores øjne for nye muligheder. Men den holder sig som sagt væk fra regntøj. Vi er derfor nødt til selv at udvide vores horisont. Det håber jeg, at jeg kan hjælpe dig med, via denne artikel.

Det første jeg vil bede dig bide mærke i er, at pasformen for regntøj er utroligt vigtig. De fleste overser dette faktum. Regntøj i enhver størrelse kan holde regnen ude, og hvis det er dit eneste krav, så køber du nok regntøj der er for stort. Det virker nemlig umiddelbart praktisk: så behøver du ikke at tænke over, hvor mange lag varmt tøj du har på indenunder. Men det er en fejl.

Når pasformen er på plads i dit regntøj, så bliver det nemlig langt mere behageligt at have på. Der er mindre luft der skal varmes op omkring dig, og det betyder, at du kan holde dig varm uden en masse ekstra lag. Du bevarer samtidig din bevægelsesfrihed, og giver kroppen mulighed for at ånde. Det gør en enorm forskel for, hvor behageligt det er, at have regntøj på.